Sunday, 7 June 2015

Personaletur & den evige jagt på den gode smagsoplevelse

Jaaaa så gik der endnu en gang MEGA lang tid imellem mine blogindlæg, hvilket jeg beklager, men nu får det et forsøg mere, da jeg jo synes, at jeg har en del gode oplevelser, som jeg gerne vil dele med jer....

Jeppe (min bedre halvdel) & jeg er jo på evig jagt efter den gode smag indenfor vores felt og af samme grund også startet en lille tradition med at tage til Gøteborg Skærtorsdag sammen med vores børn og forældre. Vi er vilde med Gøteborg - det er en skøn storby at besøge. Den er både hyggelig og moderne og så har den nogle rigtig gode kaffebarer....

DaMatteo
Viktors kaffe
Dette ville vi gerne, at vores supergode personale også skulle opleve og derfor opfordrede vi dem til at bruge deres drikkepenge på en tur til Gøteborg og det gjorde de. De havde en fed tur og Mathias har skrevet et indlæg herom:

Göteborg Juni 2015

Klokken er 6.30 og vi står på Gabels Torv, klar til afgang og klar til Sverige.

Vi havde længe snakket om at skulle på denne personale tur. Vi valgte Göteborg, for at opleve
kaffe kulturen i Sverige
Da vi ankom til Göteborg gik vi direkte mod vores første stop, Da Matteo.




Da Matteo har eksisteret siden 2003, og er derfor ikke nybegyndere indenfor kaffe. De har ristet
deres egen kaffe siden 2007, og siden da har de haft Christian ansat som rister.

Det var inde på Cupping-bordet vi startede med at møde Christian. Han fortalte os om Da Matteo,
og om deres valg af kaffe samt riste metoder. Da Matteo rister deres kaffe lyst, som vi kender det
fra mange andre steder her i norden, og blandt andet fra vores egen kaffe, Gicherori fra Kenya.

Det gør de for at fremhæve den naturlige og rene smag af kaffe. Deres håndværk og kunnen kom
tydeligt frem i kaffen da vi senere fik smagt på den. Der er ingen tvivl om at Da Matteo ved hvad de
I mens Christian fortalte om Da Matteo og deres koncept, linede han 5 forskellige kaffe op.
Vi blev introduceret for deres nuværende kaffe udvalg, og to nye som de ventede på blev helt klar.
I blandt de 5 var der en kaffe, La Esmeralda. De havde netop været igang med at vælge riste profil
til kaffen, så vi fik derfor lov til at smage en lys ristet og en mørk ristet. Forskellen på de to var ikke
mere end 1 varme grad, og 1 minut, men da vi smagte de to op i mod hinanden kunne man tydeligt
smage forskel!


Efter en fantastisk smags oplevelse, tog Christian os med rundt til de i alt 4 steder Da Matteo i dag
har. Vi sluttede i en smal gade, hvor vi mødte Clara bag baren. Clara skal repræsentere Sverige
om to uger til verdensmesterskabet i Latte Art, og hun viste os to af hendes designs, der skal
bruges. Trods rysten på hænderne, og nervøsitet over at der stod 8 baristaer og kiggede på
hende, klarede hun det utrolig godt!



Efter vores besøg hos Da Matteo, anbefalede Christian os at besøge Kale’i,  en nyåbnet kaffebar
ikke langt fra hvor vi var. Kaffebaren lå inde i en baggård, hvor solen ramte perfekt på ude
pladserne. Vi valgte at prøve deres forskellige sort kaffe, og fik 3 kander at smage på.

Vi prøvede kaffe fra Kenya, Guatamala og El Salvador.

Man skulle tro vi var mættet af kaffe, men efter en hurtig frokost bevægede vi os videre mod vores
næste lokation. På vores tur havde vi endnu ikke fået en kaffe med mælk, så derfor besluttede vi
os alle på Viktors Kaffe at få en Cappucino. Baristaen på arbejde blev overrasket da han kom ud
fra baglokalet, og så 9 mand stå i kø og ventede, men han klarede det meget godt af ene mand at
være og vi var alle glade for vores kaffe. Viktors kaffe er en lille smal kaffebar, med meget lidt
plads. Men hyggen var der, og blev skabt af retro møbler og god musik.

Viktors kaffe

Vi besluttede os for at besøge en sidste kaffebar, inden vi vendte snuden mod færgen igen. Jeppe
synes vi skulle prøve en italiensk kaffebar, der hed Mahogni. De fleste af os havde besluttet at vi
havde fået nok kaffe, men der var et par stykker der valgte at smage en espresso. Vi anbefaler
sjældent vores egne gæster at putte sukker i kaffen, men denne gang var det en nødvendighed.
Kaffen var uden tvivl autentisk italiensk!

Da vi kom tilbage til færgelejet var vi alle godt og grundig trætte. Efter 10 kilometer på gå ben var
der ikke meget krudt tilbage i os. Men vi havde nydt vejret, oplevelsen og fik en masse inspiration
med os!

Jeppe & jeg er så GLADE og taknemmelige for, at vores personale også elskede Gøteborg og dets skatte!!!!

Sidst men ikke mindst har 2 af vores gode baristaer, Christinna og Celina, og jeg også været til tesmagning hos Perchs her i maj måned. Det var en rigtig hyggelig aften med masser af god te og godbidder.


Lige så snart muligheden byder sig igen, så skal vi afsted igen - ud på flere smagsoplevelser og vi lover at dele det med jer, så I kan, hvis I lyster, opleve det samme.



Sunday, 25 August 2013

Kafferundtur i Århus, Helsinborg, Malmø & København




Jeg har (næsten) lige holdt sommerferie sammen med min mand og kompagnon Jeppe samt vores to børn og når man nu er så kaffeinteresseret, som vi er, så bruger man også gerne noget af sin ferie herpå. Så vi tog på kafferoadtrip i Danmark og Sverige kombineret med et hyggeligt besøg hos familie. Vi startede med at køre til Århus, hvor vi besøgte Sigfreds Kaffebar (den nyeste), La Cabra, Great Coffee og Street Coffee.
Det var rigtig godt at besøge alle stederne, som hver især har deres personlighed. Der er virkelig opstået en udpræget kaffekultur i Århus, så er man kaffeinteresseret og har endnu ikke udforsket den århusianske kaffekultur, så kom afsted..............! Bare tjek nedenstående billeder ud :-)




Efter et dejligt familiebesøg gik vores roadtrip videre mod Helsinborg, hvor de to meget dygtige svenskere Anne og Charles har Koppi. Vi har længe gerne ville besøge dette sted, men tiden har været knap, så vi glædede os virkelig meget til endelig at skulle se og "smage" Koppi on the spot. Det var virkelig godt og hvor var det fedt at se, at almindelig filterkaffe også stadig lever her. Vi har selv stadig "gammeldags" filterkaffe på kortet, da vi mener, at det er en stor del af vores danske kaffekultur og en frisklavet filterkaffe på maskine smager altså godt. Jeppe og jeg er af den overbevisning, at nogle mennesker vil bare gerne have en god kop kaffe uden alt for mange dikkedarer og derfor er filterkaffe vigtig. Gode bønner, godt vand og en ordentlig maskine, så bliver resultatet det også og så skal det drikkes. Altså ikke stå og brænde af!!!


Efter besøget hos Koppi gik turen videre mod Malmø, hvor vi boede på et hotel lige midt i centrum. Mere centralt bliver det ikke.

Her besøgte vi flere kaffebarer de næste dage - nogle flere gange. Super spændende at se de forskellige steder - deres indretning og personligheder samt smage deres produkt. Se bare billeder nedenfor.




Sidst men ikke mindst gik turen omkring København på vej hjem. Her nåede vi at besøge Estate kaffebar og Coffee Collective på Frederiksberg. Efter disse to gode og velsmagende besøg, som blandt andet bød på cappuccino og Kenya over is, gik turen ud til Copenhagen Roasters. Vi var løbet tør for kaffe inden ferien, så Mads, vores dygtige ristemester, havde ristet vores espressoblanding og Ngurueri Kenya AA til os, så vi kunne medbringe det til Aalborg og være klar til åbning. Dejligt lige at besøge vores risteri og havde vi haft mere tid, så skulle vi have besøgt endnu flere spændende steder i København, men ferien var ved at være slut............!



Håber at dette lille indlæg kan give lyst til at besøge de forskellige steder (og alle mulige andre kaffebarer) - der er noget for enhver smag og hvor er det fedt, at alle kaffebarerne ikke er ens. For mig er det vigtigste, at folkene bag stedet og baristaerne har en holdning og en passion. Jeg vil personligt hellere besøge et sted med personlighed og holdning til deres produkt end besøge et sted, som bare gør som de andre.

Forsat god sensommer
/Lene

Sunday, 14 April 2013

Kaffetur til Kenya 2013


Jeppes rejse til Kenya

I slutningen af januar rejste Jeppe til Kenya for at smage på den nye høst og dermed få et indblik i hvad vi kan forvente os snart herhjemme :-) og se hvordan tingene foregår i Kenya. Kenya er jo hans favorit kaffeland.
Han rejste sammen med vores dygtige ristemester Mads Høgsted og hans far Bo. Mads eller en anden repræsentant fra vores risteri Copenhagen Roasters besøger minimum en gang om året samtlige Direct Trade farme i deres sortiment. På denne opnår man også et helt unikt samarbejde og kan sammen videreudvikle kaffen og den gode smag. Direct Trade betyder også, at man tager et social ansvar - se mere på http://www.directtrade.dk/

 De besøgte en masse farme, møller og kooperativer. Nedenfor kommer en del billeder.....


Besøg hos Dormans (tusindvis af samples)


Så skal der cuppes (smages på) kaffe. Der bliver sat borde som dette op flere gange om dagen. De ansatte vurderer og noterer alle kopper flere gange. De har oparbejdet en rigtig hurtig smagsteknik og en assistent noterer karaktererne lynhurtigt og så videre til næste cup. Det blev til mange cuppings på turen, og der var rigtig meget godt på nogle af bordene.


Tørreborde ( African beds). I Kenya er det meget brugt at tørre kaffe på denne måde modsat til andre lande, hvor man tørre kaffen på jorden (betonflader) eller i ovne, hvis man har økonomi til dette. 


Sorteringsbord

Forkvinden på Kianyangi møllen Mary R Njeru. Vi får kaffe fra Kianyangi og derfor var det en rigtig stor fornøjelse for Jeppe at hilse på Mary samt at se møllen og møde alle de dygtige medarbejdere, som producerer dette skønne råprodukt. Det bliver SÅ SPÆNDENDE at smage den nye høst, når den ankommer til Danmark.

Hele kafferejsen blev afsluttet med safari.....

Jeppe havde en fantastisk tur og vil rigtig gerne fortælle mere herom - eventuelt over en kop Kenya kaffe......Jubii nu kommer den nye høst snart!!!!!!!

Kig forbi kaffebaren - vi glæder os til at byde velkommen.

Sunday, 18 November 2012

VM i Korea, jul & konkurrence

Kære Allesammen

Så er Maria og jeg (Lene) hjemvendt fra Korea, hvor Maria deltog i VM i Latte Art 1.-4. november, da hun som sagt vandt DM i samme disciplin i maj. Maria havde forberedt sig grundigt til denne konkurrence og glædede sig meget til at fremvise sine kundskaber. Men desværre kom Marias værste fjender med på scenen: hendes nerver!!! Det startede ellers rigtig godt med de to første kopper, men herefter begyndte hun at ryste helt vild. Det resulterede i dårlig mælk og overtid. Til et VM går det ikke og derfor kostede det også meget på scoringen
og resulterede i en placering i den forkerte ende. Rusland vandt efterfulgt af Brasilien og Tyskland. Stort tillykke endnu en gang.
Maria er selvfølgelig skuffet og ked af det, men samtidig har hun bare erkendt, at det store sceneliv ikke lige er hende. For i hverdagen bag disken har hun ihvertfald ingen problemer med at fremtylle de fineste, dekorative mønstre på kaffen :-) Trods det dårlige resultat, så havde vi en FANTASTISK tur med en masse gode oplevelser - ikke mindst smagsoplevelser.
Korea er helt klart et besøg værd!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!




Nu nærmer julen sig med hastige skridt og vi har allerede fået flere lækkerier på kortet i kaffebaren og desuden er hylderne fulde af gode julegaver til kaffe- og teelskeren. Hvis du forudbestiller gaverne, så pakker vi gerne ind, men ellers kan vi ikke pga. travlhed og pladsmangel.

Den sidste del af december har vi udvidet åbningstider:
Søndag 16/12 kl. 10-16
Mandag 17/12 - fredag 21/12 kl. 8-18
Lørdag 22/12 kl. 9.30-17
Søndag 23/12 kl. 10-17
Lukket 24., 25. & 26. december
Torsdag 27/12 kl. 9-17.30
Fredag 28/12 kl. 9 -18
Lørdag 29/12 kl. 9.30-16
Søndag 30/12 kl. 10-16
Mandag 31/12 kl. 9.30-14
Lukket 1/1-2013


Konkurrence
Vi har bestemt, at vi vil "krydre" december med en lille julekonkurrence, hvor man kan vinde en kurv med lækkerier fra Behag din smag. Hvis du ønsker at deltage, så skal du sende svaret på nedenstående spørgsmål til: lene@behagdinsmag.dk
Alle mails med det rigtige svar, printer vi ud og trækker herefter lod den 22. december.

                    Spørgsmål: Hvornår åbnede Behag din smag? (dato og årstal) 

Sidst men ikke mindst vil jeg bare ønske jer en god slutning på år 2012 - håber at se jer i kaffebaren til nogle hyggelige stunder i denne kolde tid.

Mange kaffehilsner
Lene

Sunday, 10 June 2012

Nye åbningstider fra i morgen :-)

Fra i morgen mandag den 11.juni har vi nye åbningstider: Mandag-torsdag kl. 8.00-17.30 Fredag kl. 8.00-18.00 Lørdag. kl. 9.30-16.00 Søndag & helligdage lukket Vi glæder os meget til at åbne tidligere og til at kunne tilbyde på morgenkaffe. Vi glæder os rigtig meget til at se dig!

Wednesday, 30 May 2012

Det er for sjældent.....

Kære Alle Endnu en gang må jeg starte med at undskylde den sløve indsats her på bloggen - beklager! Der er dog sket en del siden sidst: Personale studietur til København Nyt tekort ( ikke kommet på hjemmesiden endnu), Sommertiltag såsom: milkshake, iste, Presse osv. Vi har altid 2 iskaffer på kortet, MARIA VANDT DM I LATTE ART og skal u til VM i Korea- jubiiiiiiii!!!!!!!!!!, Snarest tiltag: nye åbningstider fra den 11. Juni 2012. Dette er et kort indlæg, men det skal blive bedre i fremtiden, for der er så mange spændende ting derude, jeg gerne vil dele med andre. Eksempelvis er jeg igen i år med i planlægningsgruppen for Nordic Barista Cup og det bliver FANTASTISK!!!!! Se mere på www.nordicbaristacup.com Se vores fede program og Maria, vores dygtige Barista, er på det danske baristalandshold i år. Mange kaffehilsner Lene

Wednesday, 21 September 2011

Lidt af hvert

Så blev det efterår - tiden flyver afsted.............Vi har godt gang i barista kurserne og næste ledige kursus er den 9. november, så hvis det var noget for dig, så skriv til os eller kig forbi kaffebaren.

Kaffebaren byder som altid på lækker kaffe-, te- og chokoladedrikke samt diverse bagværk og yderligere er hylderne fyldt op friskristet kaffe. Alle kafferne har en beskrivelse med, så du kan læse om dem imens du nyder smagen.

I slutningen af august deltog vi i Nordic Barista Cup 2011(NBC)- Lene som medarrangør og Maria, vores dygtige barista, som frivillig hjælper. NBC er en stor og anerkendt kaffeevent og du kan læse mere herom på www.nordicbaristacup.com
Det var en super god og spændende event og forelæsningerne ligger på nettet, hvis du vil lære endnu mere om kaffe. Man kan altid lære mere om kaffe...............

Vi ønsker alle et godt efterår og glæder os til at se dig/jer i kaffebaren i Maren Turis Gade 5. Følg os på facebook, hvor vi opdaterer med alt det nye.